Behandlinger

Forebyggelse, genoptræning og behandling af sportsskader, skulder- og nakkesmerter, rygproblemer, knæproblemer, problemer med arvæv, slidgigt m.m. - du får professionel behandling

Ved første konsultation indgår:

  • en grundig undersøgelse og behandling.
  • udarbejdelse af et oplæg til et behandlingsforløb.
  • aftale om fremadrettede tider under hensyntagen til problemstillingen.

 

 

Selve behandlingen:

  • har fokus på hele kroppen, da et problem ofte forplanter sig til andre steder i kroppen, end dér hvor det opstod.
  • har som mål at finde årsagen til problemet og sætte en positiv proces igang.

 

Hvad er fysioterapi?

  • det er en undersøgelse og behandling af bevægeapparatet
  • det gavner forståelsen af ens fysiske problemstilling både i forhold til behandling, genoptræning og forebyggelse. 

 

Fysioterapi anvendes til:

  • idrætsskader (fx forstuvning, fibersprængning, forstrækning, overbelastning)
  • led- og muskelproblemer (fx inflammationer/betændelsestilstande, forstrækninger)
  • nakke-, skulder- og rygproblemer (fx hold i nakke/ryg, spændinger, diskusprolaps)
  • hovedpine/migræne
  • slidgigt
  • traumer (fx knoglebrud, cykelulykker, bilulykker)
  • overbelastninger (fx pga sport, graviditet, stress, ensformig arbejdsstilling, inaktivitet, fedme)
  • gener fra arvæv (fx efter operationer som hofteoperation, brystoperationer, diskusprolaps, kejsersnit etc)
  • træning/genoptræning
  • ergonomiske analyser og vejledninger

 

 

Det er ikke unormalt, at børn har brug for fysioterapi. Det kan for eksempel skyldes problemer efter et knoglebrud, en forstuvning, hælsmerter, sportsskade eller som en følge af voksealderen eller forkert kropsholdning over længere tid.

Børn er i vækst, og deres problemer heler ofte hurtigere end hos voksne. Men hvis dit barn vedvarende klager over smerter, er det en god idé at få vurderet problemet hos en fysioterapeut. Børn er meget modtagelige for behandling og min erfaring er, at børn ofte reagerer hurtigt på fysioterapeutisk behandling.

Massage indgår altid som en del af min behandling, da det er en god måde at registrere spændinger og ubalancer og samtidig få afspændt og afslappet kroppen.
Jeg bruger fysiurgisk massage, Myo Facial Release teknik (muskelhindestræk), MET (Muscle Energy Technique) og Tui Na (kinesisk punktmassage).

Akupunktur anvendes i relation til fysioterapi som afspænding og smertebehandling.
Akupunktur kan have en gavnlig effekt på alle former for skader, smerter og muskelspændinger.
I en akupunkturbehandling ligger du ofte med nålene i og slapper af i 20-25 minutter. Akupunktur anvendes også som IMS (Intra Muskulær Stimulation), der er en meget kort akupunkturbehandling, som har til formål at dæmpe smerter og muskelspændinger. 
Der anvendes sterile engangsnåle, som kasseres efter brug.

Som supplement til den fysioterapeutiske behandling gives eventuelt smertedæmpende behandling i form af ultralyd, laser eller TNS (Transkutan Nerve Stimulation).

Top